Ydelser: Energirenovering

Energirenovering

Kulde, fugt, høj varmeregning og dårligt indeklima. Det er en udfordring i mange ejendomme. En energirenovering giver ofte gode muligheder for forbedret indeklima, bedre miljø og besparelser. I Danakon tilpasser vi løsningen, så den passer til kundens økonomiske udgangspunkt. Vi leverer bæredygtige løsninger og fremtidssikrer boliger, institutioner og arbejdspladser ved at sørge for, at de kan leve op til fremtidens krav og standarder.

Tænk energien med, når du renoverer

Skal jeres ejendom renoveres, er det oplagt at tænke energiforbruget med i processen. I ældre ejendomme er forbruget ofte højere end nødvendigt. Det betyder, at I vil kunne spare på varmeregningen og samtidig skabe et mere bæredygtigt energiforbrug.

Lad Danakon fremtidssikre energiforbruget

Danakon tilbyder en gennemgående plan for, hvordan jeres ejendom kan få et tidssvarende energiforbrug. Vores rådgiver giver dig overblik og beslutningsgrundlag til at prioritere de forbedringer, der vil give dig de mest energimæssige fordele.

Lavenergiklasse og bæredygtighed

Danakon har markeret sig som en erfaren partner, når det gælder bæredygtige løsninger. Vi har projekteret flere ejendomme efter Bygningsreglementets Lavenergiklasse 2015, og vi sørger altid for, at økonomiske, sociale og miljømæssige hensyn tilsammen skaber det bedste resultat.

Vi energirenoverer alle slags bygninger eksempelvis med henblik på at opnå en ønsket energiklasse eller et ønsket energimærke. Vi udfører også energirenovering af enkelte dele af bygninger fx vinduer, facader, tag eller varme- og ventilationssystemer.

Bygherre- og ingeniørrådgivning

Renovering
Nybyggeri
Energirenovering
VVS og ventilation
Energimærkning
Tilstandsvurdering
Indeklima
Indregulering