Ydelser: Energimærkning

Energimærkning

De sidste energimærker efter den gamle ELO-ordning udløb ultimo august 2011. Det betyder, at alle bl.a. ejerlejligheds- og andelsboligforeninger med et bygningsareal over 1000 m² skal have et energimærke efter den nye ordning – i daglig tale EMO-ordningen. I praksis gælder det også mindre foreninger under 1000 m², da der her også er krav til en gyldig energimærkning ved salg og udlejning.

Danakons energikonsulent udfører en grundig registrering af ejendommen og foretager en række beregninger på de forskellige dele af klimaskærmen samt VVS-anlæggene. Disse data samt de øvrige registreringer og oplysninger om energi- og vandforbrug indtastes i et program, der beregner selve energimærket.

Energimærket får en karakter mellem A og G, der er udtryk for ejendommens øjeblikkelige energitilstand, hvor A er den bedste karakter og G den dårligste.

Det interessante og væsentlige for kunden er de energibesparende forslag, der er beregnet og beskrevet i energimærkerapporten, som konsulenten udarbejder.

Ved at følge rapportens forslag, kan I på rentabel vis nedbringe energiforbruget og dermed nedbringe CO2-udledningen.

Energimærket er et godt værktøj til at identificere og gennemføre fornuftige energibesparelser.

Hvordan udføres et energimærke?

Start med at lave en aftale med et energikonsulentfirma og aftal altid en pris, da der kan være store prisforskelle mellem de enkelte konsulentfirmaer. Når aftalen er på plads, vil konsulenten besigtige ejendommen og interviewe driftspersonalet eller andre med et godt kendskab til ejendommen. Foreligger der tegninger af facader, gavle, snit, etageplaner og installationer vil konsulenten naturligvis gerne se disse. Ellers henter konsulenten selv tegninger hos kommunen.

Når konsulenten har afsluttet sin grundige registrering af ejendommen, skal han foretage en række beregninger på de forskellige dele af klimaskærmen samt VVS-anlæggene. Disse data samt de øvrige registreringer og oplysninger om energi- og vandforbrug indtastes i et program, der beregner selve energimærket.

Der findes i dag kun to godkendte programmer til dette formål. Konsulenten skal i den forbindelse foreslå alle relevante energibesparende foranstaltninger, og der skal regnes tilbagebetalingstid på disse, som så præsenteres for kunden i energimærkerapporten.

Hvad kan energimærket bruges til?

Når kunden modtager energimærket, vil der være givet en karakter mellem A og G, der er udtryk for ejendommens øjeblikkelige energitilstand, hvor A er den bedste karakter og G den dårligste. Typisk vil ældre boliger, hvor der ikke er foretaget væsentlige energibesparende foranstaltninger få karakteren G.

Nyere ejendomme, der er udført efter bygningsreglementet af 1995, får sædvanligvis karakteren C, hvilket faktisk skuffer mange, der havde forventet et bedre resultat. Dog skal der noget ekstraordinært til for at opnå en bedre karakter.

Det mest interessante og væsentligste for kunden er imidlertid de energibesparende forslag, der er beregnet og beskrevet i energimærkerapporten. I disse forslag ligger nøglen til – på rentabel vis – at nedbringe energiforbruget og dermed nedbringe CO2-udledningen.

Det er vigtigt at forstå, at energimærket er et godt værktøj til at identificere og gennemføre fornuftige energibesparelser.

Fokus på de energibesparende forslag

Bed altid konsulentfirmaet om en grundig gennemgang af energimærkerapporten med særligt fokus på de energi besparende forslag. Nogle af forslagene kan være så enkle og rentable, at man iværksætter dem med det samme, mens andre kan være mere omfattende. Er de omfattende, kræver det bistand fra en konsulent at kunne gennemføre dem.

Danakon tilbyder den nødvendige konsulentbistand, så du kan få projekteret og udbudt projekterne på forsvarlig vis og få tilbud fra flere entreprenørfirmaer på et velbeskrevet grundlag. Ofte kan et sådant udbud give gode besparelser, da der skabes konkurrence mellem entreprenørerne.

Bygherre- og ingeniørrådgivning
Renovering
Nybyggeri
Energirenovering
VVS og ventilation
Energimærkning
Tilstandsvurdering
Indeklima
Indregulering