Posts

Teglhuset: Danakon og JJW vinder ombygning

Danakon vinder ombygning af Teglhuset. Danakon glæder sig over at have vundet til- og ombygningen af Teglhuset i Ålsgårde. Danakon er underrådgiver og har vundet sagen sammen med JJW Arkitekter, som er totalrådgiver på projektet.

Teglhuset – et botilbud i Helsingør Kommune

Teglhuset er et botilbud for 14 sindslidende borgere og opgaven består i at skabe et hjem, hvor disse borgere har mulighed for at leve et selvstændigt liv med den støtte, de har brug for.

Projektet bevarer størstedelen af huset, som dog skal igennem en massiv ombygning af det indre. Samtidig anlægges to røde teglbygninger nord og syd for Teglhuset. Her skal de 14 boliger være, mens resten af det gamle hus skal huse personale og fællesfaciliteter. Inden byggeriet går i gang, skal projektgruppen lave tegninger til en ny lokalplan.

Helsingørs konstituerede borgmester Ib Kirkegård præsenterede torsdag eftermiddag vinderen af konkurrencen på Bølgen i Ålsgårde.

Teglhuset forventes at stå færdigt i midten af 2017.

Læs mere her: Sådan bliver det nye Teglhuset