Gå-hjem-møde om indeklima

Gå-hjem-møde: Hvordan er din bygnings indeklima?

Vi kan ikke se det og derfor tænker vi måske ikke altid over det. Ikke desto mindre er et godt indeklima afgørende for vores sundhed og velvære. Alligevel dumper indeklimaet alt for ofte i forhold til gældende krav og anbefalinger. Det på trods af, at vi i Danmark lever 90% af vores liv inden døre.

Dokumentation af indeklima

En energimåler kan ikke forklare, hvorfor det målte forbrug er, som det er. Det er en stor udfordring, når en bygning skal energimærkes, eller når effekter af sparekampagner eller energirenoveringer skal evalueres.

IC-Meter giver bygherrer og brugere de nødvendige data til at dokumentere indeklimaet og finde årsager til problemer med fx fugt, skimmel og dårlig luft. IC-Meter gør det muligt at skabe et fælles grundlag for bygherre og bruger ud fra indeklimamålinger med et koncept baseret på GSM og avancerede cloud-løsninger.

Hør om de nyeste værktøjer

Hør om mulighederne med IC-Meter og de erfaringer, som Danakons rådgivende ingeniører har fået med IC-Meter. Hør desuden om de nyeste moduler, der understøtter facility management og som analyserer og visualiserer data fra varme-, el- og vandmåler ift. vejrdata og bygningens aktuelle aktivitetsniveau både før og efter renovering. Vurderingen skaber grundlag for at give kunderne, det, de efterspørger: et godt indeklima.

Oplægsholdere

PETER HALKJÆR, direktør i Danakon, byder velkommen og giver en kort introduktion til Danakons brug af IC-Meter.

GÖRAN WILKE og KIM GOTTSCHALK fra IC-Meter fortæller, hvordan IC-Meter bruges til at dokumentere og registrere indeklima over tid og til at udpege årsagerne til et højt el-, vand- og varmeforbrug. Han fortæller desuden om den nyeste generation inden for avancerede værktøjer til visualisering og analyse af data fra målingerne.

JACOB WIBROE, energirådgiver fra Danakon, hjælper kommuner, boligforeninger og institutioner med at dokumentere indeklimaet i deres bygninger. Han rådgiver ud fra data fra IC-Meter-målinger og fortæller om sine praktiske erfaringer med IC-Meter.

Hvornår

Fredag den 13. november 2015

Kl. 12.00 – 14.00

Hvor

IC-Meter

Islands Brygge 26

2300 København S

Hvad

Foredrag, dialog og netværk.

Kaffe og en let frokost.

Tilmelding

Tilmeld dig på mail hos Lisbeth Schlottmann: ll@danakon.dk

S.U. SENEST DEN 9. NOV. 2015

GÅ-HJEM-MØDET ER GRATIS

Se invitationen til gå-hjem-mødet: INVITATION TIL GÅ-HJEM-MØDE

Du kan læse mere om IC-Meter her