Morbærhaven

Energieffektive ungdomsboliger

Morbærhaven ligger centralt i Albertslund og består af 1063 et- og toværelses ungdomsboliger. Projektet består af tag- og facaderenovering, og lever op til ønsket om at udvikle Morbærhaven til et energieffektivt byggeri med sociale, økonomiske og miljømæssige fordele.

Udfordringer

Boligerne er opført som etplanshuse med flade tage i bølgeeternit fra 1969 – 1971. Morbærhavens lette facader er skyld i et stort varmetab og er en nem adgang ved indbrud. Derfor er det nødvendigt at sikre et bæredygtigt energiforbrug og at sikre mod indbrud med en ny facadekonstruktion.

Oprindeligt udtryk bevares

Rådgiverteamet sørger for, at den fine modulære opbygning bevares. Samtidig får Morbærhaven nye stålpladetage, som bliver efterisolerede. Det betyder, at ventilationssystemet kan forbedres. Danakon anbefaler små decentrale ventilationsanlæg, der kan betjenes uden adgang til boligerne, hvilket er en stor fordel i vedligeholdelsen.

Bæredygtigt byggeri

Morbærhaven bliver udarbejdet som et bæredygtigt byggeri, så den lever op til gældende energikrav. Affaldshåndteringen optimeres ved, at der i stedet for decentrale affaldskasser, oprettes få fælles affaldsstationer. Der arbejdes desuden på at opsætte solceller på stationernes tage. Danakon prioriterer et godt indeklima i lejlighederne højt og vælger byggematerialer med lav afgasning.

Øje for lidt mer!

Den bæredygtige renovering gør boligerne lettere at varme op, mindsker fugt og miljøbelastning og giver en billigere elregning. Renoveringen af Morbærhaven planlægger Danakon og rådgiverteamet i tæt samarbejde med Morbærhavens beboere og udvalg for at opnå størst mulig succes.

Beboerinddragelse

Grundet beboersammensætningen og graden af arbejde i selve lejlighederne, prioriterer Danakon beboerinddragelse højt. Der vil løbende blive afholdt beboermøder og udarbejdet beboeraviser, så beboerne hele tiden er med i processen. Danakon vandt sammen med Arkitema på det bedste idéforslag, beboer procesplan og organisationsplan. Gruppen vandt desuden på de alternative løsningsmodeller

Fakta

Emne: Morbærhaven
Bygherre: Albertslund
Ungdomsboliger
Arkitekt: Arkitema Architects
Antal boliger: 1063
Byggeår: 2014 – 2016
Byggesum: 170 mio. kr.
Honorar: 9,0 mio. kr.
Kontaktperson: M. Juul Møller
Danakons rolle: Totalrådgiver
Omfatter: Totalrådgivning og projektering
ved tag- og facaderenovering
af støttede almene ungdomsboliger