Nænsom renovering af bevaringsværdigt byggeri

Bevaringsværdigt byggeri

Bispeparken i Københavns nordvestkvarter er opført i 1940 – 1942. De otte boligblokke er tegnet af samtidens anerkendte
arkitekter og i bebyggelsesplanen var der aftalte retningslinjer formaterialer og formgivning. Bygningernes utætte tage og kuldebroerne i de indbyggede altaner
gjorde det nødvendigt at renovere de ca. 70 år gamle boligblokke. Bispeparken er vurderet bevaringsværdig
af Københavns Kommune. Derfor var det vigtigt at holde fast i udgangspunktet: Det oprindelige udtryk skulle bevares.

Nænsom renovering

Som totalrådgiver sørgede Danakon for, at bebyggelsen blev renoveret nænsomt. Tagene blev udskiftet og skunke, hanebånd og skråvægge blev
isoleret. Alt blev gjort på en måde, så bygningen kunne bevare sin oprindelige slanke linje.

Kuldebroer blev fjernet

De gamle tidstypiske altaner blev skåret ned og kuldebroerne dermed fjernet. Nye altaner i fiberbeton og stål
blev opsat med genskabte plantekummer og nye værn, og der kom glasinddækning med matteret glas på for at hindre, at forbipasserende
kan se ind på altanen. Nogle altaner fik glaslukninger, som i høj grad afhjælper støjproblemer fra de større nærliggende hovedveje og gør altanerne endnu
mere anvendelige året rundt.

Hånd om beboerne

Danakon lægger altid stor vægt på, at beboerne føler sig trygge og informerede både før, under og efter en renoveringsproces.
På baggrund af beboersammensætningen i Bispeparken og det forholdsvis omfattende renoveringsarbejde i selve lejlighederne,
vurderede Danakon, at der var et særligt behov for at have fokus på beboerhåndteringen.

Øje for lidt mer!

Danakon udarbejdede løbende beboeraviser, som blev omdelt til alle lejligheder med en udførlig gennemgang af tidsplan for processen.
Renoveringsprocessen er omtalt i Grundejernes Investeringsfonds bog ‘25 eksempler på vellykket renovering’ på grund af sit helhedsorienterede
perspektiv.

Fakta

Emne: Bispeparken
Bygherre: Fsb
Arkitekt: JJW Arkitekter
Byggeår: 2009 – 2011
Byggesum: 78 mio. kr.
Kontaktperson: Claus Olsen
Danakons rolle: Totalrådgiver
Omfatter: Projektering ved renovering
af tage og altaner samt etablering
af mekanisk ventilation med
varmegenvinding. Bebyggelsen er
bevaringsværdi.